Udsolgt Folkebladstribune: Stadig plads på Sydtribunen
Vi bliver mange på Energi Viborg Arena til kampen mod AGF mandag aften. Flere end 9.000 har nu sikret sig en plads til opgøret, der fløjtes i gang kl. 18:00.
På Folkebladstribunen er der så godt som udsolgt, da der ikke er flere sammenhængende siddepladser tilbage. Det kan der dog løbende komme, hvis forhindrede sæsonkortholdere frigiver deres pladser, så hold gerne øje med billetsalget på billetter.vff.dk.
Derudover er der nu frigivet et begrænset antal ståpladser på Folkebladstribunen i sektion K
På Sydtribunen er flere end 2.200 grønne fans klar til at bakke op, men der er plads til endnu flere.
På Nordtribunen er der nu udsolgt både i sektion E og i udebaneafsnittet sektion F.
På Bach Gruppen Tribunen er der som noget nyt mulighed for at købe billet med stadionmenu+ til kampene i Mesterskabsspillet. Med stadionmenu+ får du:
- Nummereret siddeplads på Bach Gruppen Tribunen (Vest)
- Frankfurter m. brød, to grillpølser m. brød eller en fransk hotdog
- Ubegrænset øl, vand og kaffe
- Kage i pausen
Har du endnu ikke en plads til kampen mod AGF, så få sikret dig en plads nu på billetter.vff.dk.
Forhindrede sæsonkortholdere og abonnenter opfordres til at videregive sin plads
Har man sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så opfordres man til at give pladsen videre. Det kan gøres ved at videresende sit kort som en billet til en bekendt eller ved at frigive sin plads, så en medfan får mulighed for at købe en billet til pladsen.
Begge dele kan gøres med få klik i VFF-appen, som du kan downloade her. Du skal blot logge ind med dit LigaLogin og gå til Wallet-fanen, hvor du let kan se og håndtere dine kort og billetter.
Har du booket en billet med dit billetabonnement, som du er blevet forhindret i at bruge, så kan du også frigive den igen via VFF-appen, så en anden kan få glæde af pladsen i stedet.
Information til udefans
Der er udsolgt til udebaneafsnittet på Nordtribunen, og dermed er det altså ikke længere muligt for fans af udeholdet at købe billet til kampen.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at udefans ikke har adgang til øvrige tribuner og vil blive afvist ved indgangene til disse, ligesom synligt tilhørsforhold til udeholdet kan medføre bortvisning på andre sektioner end udeholdets.
Find yderligere information for udebanefans på Energi Viborg Arena her.

















