Viborg FF samler sit arbejde med ansvarlighed
En fodboldklub er en del af noget større end de 90 minutter på banen. Den er en del af et lokalsamfund, skaber fællesskaber og har et ansvar for det aftryk, den sætter – både socialt og miljømæssigt.
Derfor har Viborg FF samlet et overblik over klubbens nuværende indsatser og de områder, hvor vi ser de største muligheder for at udvikle os i de kommende år.
Rapporten er ikke en traditionel ESG-rapport. Den er vores første samlede status. Et ærligt billede af, hvor vi står i dag, og et fælles udgangspunkt for det videre arbejde.
Her kan du blandt andet læse om:
- vores sociale indsatser og samarbejder i lokalsamfundet
- konkrete nøgletal og eksempler på vores arbejde
- vores fokus på klima og ansvarlig drift
- de potentialer, vi ønsker at arbejde videre med
Ansvarlighed er ikke et projekt med en slutdato. Det er en del af den måde, vi ønsker at udvikle Viborg FF på - til gavn for klubben, vores omverden og de kommende generationer.
Vi skal ikke nødvendigvis have alle svarene selv. Men som fodboldklub kan vi samle mennesker, interesser og kompetencer omkring fælles udfordringer. Vi kan være den platform, hvor nye løsninger bliver udviklet, afprøvet og gjort synlige.
Vi vil gerne takke FN17 Business for den indledende sparring og inspiration i arbejdet med rapporten.






