Billetsalg mod FCM og AGF åbnes i prioriteret rækkefølge
Der venter nogle store hjemmekampe i Mesterskabsspillet i den kommende tid. Første hjemmekamp er mod FCM søndag den 22. marts kl. 20, og anden hjemmekamp er 2. påskedag mandag den 6. april kl. 18, hvor førerholdet AGF kommer på besøg.
Vi forventer stor interesse for billetter til kampene, og for at tilgodese loyale grønne fans vil vi som noget nyt åbne billetsalget til de to kampe i prioriteret rækkefølge fra i dag via billetter.vff.dk:
- Mandag 9. marts: Billetabonnenter kan trække deres billet og samtidig tilkøbe yderligere billetter.
- Onsdag 11. marts kl. 12.00: Billetsalget åbner for brugere med 20 kløverpoint eller derover på billetter.vff.dk samt sæsonkortholdere, der ønsker at tilkøbe yderligere billetter.
- Fredag 13. marts kl. 12:00: Billetsalget åbner for alle.
Restriktioner på billetsalg
For at undgå udefans i andre sektioner end udebaneafsnittet er det kun muligt at købe billet til VFF-afsnit, hvis du tidligere har købt billet til hjemmekampe mod andre modstandere.
Så mod FCM skal du have købt billet til en tidligere hjemmekamp mod en anden modstander end FCM, og mod AGF skal du have købt billet til en tidligere hjemmekamp mod en anden modstander end AGF.
Intet familieafsnit på Syd til de to kampe: Familier med abonnement tilbydes anden plads
Grundet de sene kamptidspunkter og en forventning om stor interesse for at blive en del af stemningssektionen, vil sektion N på Sydtribunen ikke være en dedikeret familiesektion til de to kampe.
Sæsonkort til sektion N er stadig gældende, men hvis familier med sæsonkort til sektion N eller Billetabonnement Syd ikke ønsker pladsen på Sydtribunen til kampen, så kan man i stedet få plads på Folkebladstribunen i sektion nedre K. Billetabonnenter kan selv vælge pladsen på Folkebladstribunen ved bookning af billetter, mens sæsonkortholdere skal henvende sig på mail til
Om kløverpoint
Du kan ved at logge ind med dit LigaLogin på billetter.vff.dk eller i VFF-appen se, hvor mange kløverpoint du har optjent. Kløverpoint optjenes ved følgende handlinger:
- Købt abonnement: 20 point
- Købt sæsonkort: 20 point
- Scannet billet: 10 point
- Scannet sæsonkort: 10 point
- Frigivet sæsonkort: 5 point
Kløverpoint udløber efter en periode på 12 måneder.
Få sikret dig en plads til alle hjemmekampe i Mesterskabsspillet nu: Køb abonnement fra 79 kr./md.
Du kan allerede i dag sikre dig en plads på Energi Viborg Arena til alle hjemmekampe i Mesterskabsspillet ved at købe et sæsonkort- eller billetabonnement. Det kan du få fra 79 kr./md. for voksne og fra 39 kr./md. for børn u. 16 år.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp omkring billetsalg eller abonnement, så kan du kontakte VFF på mail til

















